Kildemand i en klasse for sig

kildemand hougaard

Onsdag aften besøgte kørerne fra Fjelsted Slangerup Speedway Center, og der var på forhånd lagt op til en ligeværdig dyst. En kører skilte sig dog ud fra mængden. Fjelsted's Peter Kildemand var nemlig i en klasse for sig selv, og det var en af grundene til, at Fjelsted vandt årets første udebaneløb i Dansk Metal Speedway League

Slangerup er kendt for at være stærke på hjemmebane, men denne onsdag aften måtte holdet se sig slået af Fjelsted, der med Peter Kildemand i spidsen leverede en flot præstation på udebane.

– Der blev vist rigtig meget godt speedway. Der blev kæmpet for tingene og publikum har bestemt fået noget for deres penge. Men når det er sagt, så ville vi selvfølgelig gerne have vundet, fastslår Lars Munkedal, der er holdleder for Slangerup.

– I dag tabte vi til et bedre hold. Peter Kildemand var flyvende, og han var en stor del af Fjelsteds sejr. Vi kom skidt fra start og var bagud med otte point efter de første tre heat. Det er fint, at vi fik det kørt ind igen, men vi var ikke gode nok til at slå Fjelsted i dag, konstaterer Lars Munkedal, der dog ikke er bekymret for resten af sæsonen.

– Vi skal bare op på hesten igen – og så skal vi se fremad. Der venter en lang sæson forude, og vi skal nok komme tilbage, lover han.

Også Fjelsteds holdleder, Morten Svendsen, giver Peter Kildemand, en stor del af æren for aftenens sejr.

– Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har set en kører være så dominerende, som Peter var i aften. Han var i en klasse helt for sig selv. Og når man har en A-kører, der leverer sådan en præstation, så er det pludselig muligt at vinde – også i Slangerup, udtaler Morten Svendsen, der dog også har ros til det øvrige mandskab.

– Jeg havde to B-kørere, der hele tiden bød ind og lavede point, og så havde jeg en debutant, der lige skulle have nerverne rystet af sig, men som fik de point, man kunne forvente, så jeg er faktisk rigtig godt tilfreds.

Slangerup: 41 point

1. Leon Madsen 12+2 point
2. Kenneth Hansen 11+1 point
3. Mikkel Michelsen 8+1 point
4. Jesper Søgaard 6 point
5. Simon Nielsen 4 point

Holdleder
Lars Munkedal

Fjelsted: 43 point

1. Peter Kildemand 17+1 point
2. Ulrich Østergaard 11+1 point
3. Patrick Hougaard 10+1 point
4. Nicki Barrett 3 point
5. Patrick Hansen 2 point

Holdleder
Morten Svendsen

Tilskuertal
1171

Dagens fighter
Mikkel Michelsen

msl logoStillingen, resultater, Live updates og mm.

Bestil et VIP arrangement til næste MSL match.

 

En oplagt mulighed for at underholde
kunder, leverandører, familie
og alle andre der holder af motorsport 

 

Se mere om VIP arrangementer her

MSL Stillingen 2020

M = Matcher
MP = Match Point
P = Point incl. Bonus 

  M MP P
Holsted 00 00 00
Slangerup 00 00 00
Esbjerg 00 00 00
Reg. Varde 00 00 00
Fjelsted 00 00 00
Grindsted 00 00 00
 
i 2019 vandt Fjelsted finalen i Slangerup, foran Esbjerg, Holsted og Slangerup   

 

 

 

Rottehullet

Cafeteria på Slangerup Speedway Center

Serverer under træning pølser, is og lignende.

Ved MSL og andre store publikumsløb er der også lækker mad fra grillen

 

EliteSmiley

Kontrolrapport