Åbent hus hos Slangerup Speedway Klub

Coverbillede m.figur v2

Er du til maskiner, fart, spænding og sammenhold, så kom og prøv en tur på en speedwaymaskine. Slangerup Speedway Klub afholder Åbent Hus hvor 3-11 årige kan få en gratis prøvetur på en 50cc speedwaymotorcykel. Klubben stiller maskiner, udstyr og hjælpere til rådighed, så du kan prøve kræfter med sporten.

Mange har i TV set når Nicki Pedersen kører speedway til Grand Prix løb rundt om i verden. Men de færreste tænker på at også børn og unge kan gå til speedway. I Nordsjælland sker dette i Slangerup, hvor klubben har en stor børne- og ungdomsafdeling. Her er drenge og piger i alle aldre, der sammen træner den tempofyldte sport. Klubben giver nu interesserede børn og unge muligheden for at prøve en gratis tur. Det sker lørdag d. 22 april 2017 mellem 10 og 14 på klubbens baner på Hørup Skovvej 5A i Slangerup.

Alle børn mellem 3 og 11 er velkomne, eneste krav for at kunne prøve er at man er fyldt 3 år og kan holde balancen på en almindelig cykel. Klubben sørger for sikkerhedsudstyr og maskiner. Dog vil det være en god idé hvis prøvekøreren hjemmefra har langærmet bluse, lange bukser og gummistøvler med. Efter en gennemgang af hvordan man betjener maskinen er prøvekøreren klar til en tur på banen, hvor der står hjælpere klar til at sikre en god og sikker tur.

Udover at børnene kan få en prøvetur, har forældrene også mulighed for at få information om speedwaysporten. Speedway er ikke så dyr og farlig som mange måske tror og forældre fra klubben vil være til stede for at fortælle om deres egne erfaringer og oplevelser med sporten, og besvare eventuelle spørgsmål.

Speedway er en sport der både styrker børnenes koncentrationsevne og evne til at koordinere deres bevægelser. Sporten henvender sig både til individualisterne samt til holdspillerne, da der både er løb hvor man stiller op individuelt og som hold. Slangerup Speedway Klub har en velfungerende ungdomsafdeling, hvor der er mulighed for at træne sammen med andre på samme niveau, uanset om man er helt ny eller har kørt i flere år.

Børge O. Christiansen

En iværksætter har forladt os. Børge O. Christiansen, bedre kendt som Fessor, var iværksætter, før begrebet blev opfundet. Han ejede den lokale VVS forretning og var én af initiativtagerne til SSK. Man kan godt kalde Børge for klubbens grundlægger, for det var ham, der fik lejeaftalen til området og tilladelserne fra kommunen i stand. Børge var også i en årrække altid tilstede ved praktiske tiltag i klubben, ligesom han var en respekteret og afholdt person som aktiv kører. Nu har en helt unik person så taget sin sidste omgang. Æret være hans minde.

I 1960erne kørte Børge, og andre, speedway på en bane på Teglværksgården - en løsning som ikke var holdbar.
Men Børge havde hørt, at det var muligt at leje noget jord på en eng tilhørende Slangerupgård. Børge og Egon H. Jensen (senere formand for SSK) kørte ud for at se på engen, men området var så sumpet, at de ikke turde at gå ud over det. Dagen efter prøvede de med samme resultat.
1. Påskedag så Egon, at det var blevet tørt, og han kontaktede Børge, der stadig ikke troede at det var muligt, men 2. Påskedag 1967 begyndte forhandlingerne om den kommende bane - og Slangerup Speedway var en realitet.

For at skaffe penge oprettedes et konsortium, 15 mand, hvor det var meningen, at hver medlem bidrog med et givent beløb.

Trods det sumpede område var der behov for at vande, og en gammel vandpumpe, vist nok fra Slangerup Kommune på Børges foranledning, blev skaffet. Efter sigende var Børge den eneste der kunne få den til at virke.

Da barrieren af gl. dæk skulle byttes ud med et plankeværk, ydede Børge, sammen med bl.a. Gitte Scharstein og Erling Jørgensen en stor indsats for at sælge banner-reklamer til at finansere den nye "planke".

Når der var støjklager fra "Pip-kvarteret", og det var det tit i 70erne, så var det ofte Børge der måtte "gyde olie på vandene".

Egon fortalte, at sammen med Børge var han taget op på kommunen, for at betale den årlige leje for området, som de på det tidspunkt delte med skytterne.
- Ja skytterne har vel betalt? spurgte Børge med en snedig og henkastet bemærkning. Og så kom det frem, at skytterne ikke betalte leje!

Angående Børges egen speedway-karriere så har han uden tvivl været hurtig.

Når en speedway-cykel skulle testes, var den offentlige vej mod Frederikssund fremragende, men et stykke asfaltvej ved kirken var også brugbar!

Stefan Carlsen fortæller, at Børge havde mødte Ole Olsen to gange på banerne, og det stod 1-1
En gammel aftale mellen Børge og Ole gjorde, at Ole Olsen kom til Slangerup for at lave en "trænings-lejr" for Slangerup rytterne (muligvis i 1977). Hvis Ole i det hele taget fik noget for det, var det peanuts, især efter Oles standart på pågældende tidspunkt.
Men Ole ville gerne have en match mod Børge, så de kunne se hvem der var bedste af de to - men Ole fik den aldrig, der var altid lige en vandhane der skulle ordnes.
Havde det ikke været for Børge, så var Olsen aldrig kommet til Slangerup og slet ikke på de vilkår.

Stefan Carlsen fortæller videre, at Børge skulle til England for at køre en kval til et større internationalt mesterskab. Får at være bedst forberedt, solgte han sin firmabil og købte en ny motorcykel. Under løbet, der afvikledes i Sheffield, ramme Børge et hul i banen og kører op i den foran-kørende med et voldsomt styrt til følge.
Styrtet kostede et længere ophold på et engelsk hospital.
Egon Jensen mener, at de søde sygeplejersker forlængede opholdet kraftigt!
I øvrigt gjorde Børge samme iagttagelse fornylig, da han lå med maven fuld af cancer.

Se mere i artiklen om klubbens historie

Race weekend, vel overstået

Sidste weekend i maj var en af de helt store race weekends, ud over at der blev kørt F1 i Monaco, WECC på Nürburgring, Historic Race i Århus så blev der også kørt masser af speedway.

50CC
50cc 1div 30052016
Slangerups 2. div micro hold leverede en flot 2. plads i deres løb søndag
1. divisionsholdet vandt lørdagens match og fik en 3. plads med hjem fra Bredbanen søndag, 3. pladsen kom først i hus efter omkørsel, her kæmpede Pelle sig over 4 omgange til sejr.

85CC
85cc 1. div. kæmper en brav men ulig kamp i 1. div. og måtte se sig slået af tre andre hold.
85cc 3. div. kæmpede sig til sæsonens første matchpoint på hjemmebane - det var en intens match med flere styrt - heldigvis er alle kørerne ok.

500CC

500cc1div 28052016Lørdag kørte Slangerups 1. division hjemmebane match mod Silkeborg, Brovst og Fjelsted
Efter et par resultatmæssig hårde matcher, var drengene virkelig opsatte på at bevise noget, ikke mindst over for dem selv.
Vi mødte igen nogle stærke hold, men vi klar!
Koblingen blev bare sluppet når snoren gik, og efter 1/3 af matchen havde drengene kørt så stærkt at vi førte, de havde virkelig fundet nogle gode setup’s.
Men den næste 1/3 af matchen ændrede banen sig, af forskellige årsager, og her formåede vi bare ikke at få sat cyklerne op til dette, hvilket resulterede i nogle ærgerlige sidste pladser og sammen med en "fejl"-udelukkelse, var vi pludselig sidst.
Men så ændrede banen sig IGEN, og denne gang til noget drengene kunne finde et setup til.
Og så var vi med i matchen igen, og da der var kørt 24 heats havde vi hentet vores 2 første matchpoint i år, dejligt.
Det var en fed match, hvor drengene virkelig blev testet på deres omstilling, 3 "forskellige" baner i løbet at matchen og en samlet 2. plads, det var virkelig stærkt!!
Vores top gjorde deres arbejde i dag, og Simon og Kenni fik nogle flotte point ind under vesten, keep it coming.
Simon Simonsen, havde en hård dag på kontoret. Han kæmpede og kæmpede, men i går fandt han bare ikke den røde tråd på Slangerup speedwaybane, kom igen Simon og tak for hjælpen.

Og igen en tak til alle jer der gjorde dagen mulig, i gør det godt!!
Holdleder
Lasse Lilieholm

frittecup2semi podiet

Søndag eftermiddag blev den anden semifinale i Frittecuppen afviklet, en match som blev aflyst p.ga af regnvejr den 18. maj.
Det blev en flot og velkørt match, matchen blev vundet af Jesper Scharff VBMK foran Frederik Jakobsen FSK og Emil Engstrøm EMS. På de sociale medier er der stor ros til alle kørerne for en fair og velkørt match. Slangerups egne kørere, Kenni Trasborg Hansen og Simon Selch kørte også en flot match, men kunne desværre ikke blande sig i toppen.

Foråret nærmer sig med raske skridt

banen wide

De to sidste weekends har vi taget hul på forårsklargøring af speedway centeret, og i ugen op til påske tager vores ungdomsafdeling til Malmö for at få kørt og trænet maksimalt inden sæsonstarten.

SGP Challenge
Vi lægger hårdt ud den 7. maj med det største internationale speedwayløb kørt på Sjælland i år, nemlig 2. runde af kvalifikationen til Speedway Grand Prix, med henblik på deltagelse i VM serien i 2017.
Der køres yderligere tre tilsvarende runder i Kings Lynn, Terenzano og Abensberg og alle fire steder handler det om, at de 5 bedste klarer sig gennem til semifinalerne i Gorican og Lonigo -og i sidste ende GP Challenge i Vetlanda den 3. september, hvor der køres om tre 2017 Grand Prix pladser.
I Slangerup vil der formentlig være to danske kørere til start, fordelt fra den danske GP kval. i Esbjerg den 15. april.

SGP Challenge køres lørdag den 7. maj 2016, med løbsstart (1. heat) kl. 14:00, som kom i god tid der bliver rift om de bedste pladser.

Super ligaen
Onsdag den 11. maj tager vi så hul på liga løbene, der i år hedder ”Metal Speedway League”. Det gør vi med en match mod Grindsted. Og det skal nok blive et brag af en match, med os i år har vi jo Michael Jepsen Jensen, som sidste år kørte for netop Grindsted. Kenneth K. Hansen er til gengæld i år skiftet til Grindsted efter rigtigt mange år i Slangerup.

MSL matchen køres onsdag den 11. maj, med løbsstart (1. heat) kl. 18:30.

Klik her for at se komplet MSL kalender.

Super ligaen har ud over det nye navn også fået nyt form. 
Efter det afsluttede grundspil går holdene placeret som nr. 1 og 2 direkte videre til finalen. Holdene placeret fra 3. til og med 6. pladsen mødes i en semifinale, der afvikles som en fireholdsmatch.
Semifinale.
Semifinalen afvikles af den klub, der efter de indledende runder er placeret som nummer tre i grundspillet.
Finalen.
Finalen afvikles af den klub, der efter de indledende runder er placeret som nummer et i grundserien. Der afvikles som en fireholdsmatch.

Danmarksturneringen
Men kan du slet ikke vente til maj måned, så kom ud på centeret den 23. april hvor vores unge 85cc kørere skal køre både en 1. division og en 3. division match i Danmarksturneringen.

1. divisions løbet starter kl. 10:15 og bliver en dyst mellem SSK-SMO-SSC-FSK.
3. divisions løbet starter kl. 13:00 og bliver en dyst mellem SSK-EMS-VMBK-FMK

Husk der er gratis parkering og adgang til alle løb i Danmarksturneringen.

Speedway kids
Har du eller rettere dine børn, i alderen 3-15år, lyst til at prøve kræfter med en rigtig speedway maskine, så har vi Åbent hus den 16. april fra kl. 10:00. Hvor der vil være mulighed for at få en prøvetur på en 50CC micromaskine eller en 85CC juniormaskine.

 

Støt Slangerup Speedway Klub, hver gang du tanker

 ok 768 banner

Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte klubben, hver gang du tanker.

Du støtter vores klub med 6 øre for hver liter, du tanker med OK Benzinkortet – uanset hvor du tanker i Danmark. Første gang du har tanket 500 liter, får klubben desuden en ekstra bonus på 250 kr. Det koster dig ikke ekstra at støtte – OK betaler hele beløbet.

Få et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten.

Har du allerede et OK Benzinkort?
Har du et OK Benzinkort i forvejen, kan du nemt få det tilknyttet vores klub. Du skal bare ringe til OK på 70 10 20 33 og oplyse vores klubnavn og dit kortnummer, så støtter du Slangerup Speedway Klub.

msl logoStillingen, resultater, Live updates og mm.

Bestil et VIP arrangement til næste MSL match.

 

Alle resterende arrangementer i 2017 er udsolgt, beklager !

 

Se mere om VIP arrangementer her

MSL Slut Stillingen 2017

M = Matcher
MP = Match Point
P = Point incl. Bonus 

  M MP P
Slangerup 12 18 23
Reg. Varde 12  13  18 
Fjelsted  12 14 17
Esbjerg 12 13 15
Holsted 12 12 15
Holstebro  12 10 
Grindsted 12 04 05
Munkebo 0 0 0

 

Finalen

Guld til Fjelsted - 41
Sølv til Region Varde - 40
Bronze til Slangerup - 37
Holsted - 14

 

 

Rottehullet

Cafeteria på Slangerup Speedway Center

Serverer under træning pølser, is og lignende.

Ved MSL og andre store publikumsløb er der også lækker mad fra grillen

 

EliteSmiley

Kontrolrapport