Slangerup jagter sæsonens første sejr

krzystof buczkowski
Krzysztof Buczkowski

Onsdag aften besøger kørerne fra Munkebo Slangerup Speedway Center, og begge klubber stiller med et stærkt hold, så der er lagt op til en spændende og ligeværdig dyst.

Dansk Metal speedway League er allerede godt i gang, men Slangerup har stadig deres første sejr til gode. Derfor håber Slangerups holdleder, Lars Munkedal, at Slangerup kan udnytte hjemmebanefordelen og slå Munkebo på onsdag.

Slangerup er da også kendt for at være stærke på hjemmebane, men senest har Fjelsted haft held til at få point med sig hjem. Men det sker ikke for Munkebo, vurderer Lars Munkedal.

- Det er nu vi skal i gang med at vinde nogen løb. Jeg både håber og tror på en sejr, og jeg synes jeg har et hold, der kan klare opgaven, siger han.

Leon Madsen, der ved sidste løb var lidt ved siden af sig selv, sidder over, og da Slangerups anden A-kører, Greg Hancock er optaget af løb i Sverige, får Krzysztof Buczkowski pladsen som A-kører på Slangerups hold.

- Krzysztof Buczkowski er et af de varmere navne i Polen i øjeblikket og han er kommet godt i gang med sæsonen, så jeg håber han kan gøre en forskel, fortæller Lars Munkedal.

Munkebo er ovenpå

Mens Slangerup trænger til en sejr, har holdet fra Munkebo selvtilliden i orden.

- Vi skulle gerne vinde. Slangerup er gode på hjemmebane, men det er os, der er ovenpå, mens Slangerup er nødt til at lave udskiftninger for at komme med i gamet. Så selvom vi ikke har vundet i Slangerup før, så tror jeg, vi gør det på onsdag, udtaler holdleder Janus Millard, der samtidig understreger, at der med garanti bliver tale om en spændende match.

- Vi kører i hvert fald for at vinde, lover han.

Løbet afvikles på Slangerup Speedway Center onsdag den 20. maj kl. 18.30

Slangerup

1. Krzysztof Buczkowski
2. Kenneth Hansen
3. Mikkel Michelsen
4. Kenni Nissen
5. Simon Nielsen

Holdleder: Lars Munkedal

Munkebo

1. Hans Andersen
2. Lasse Bjerre
3. Timo Lahti
4. Anders Thomsen
5. Jesper Scharff

Holdledere: Janus Millard og Karsten Jørgensen

Der bliver kamp om sejren, når Slangerup gæster Munkebo

dsl logo2015

Munkebos første hjemmebaneløb i Dansk Metal speedway League regnede væk og blev derfor aflyst. Men på onsdag får kørerne en ny chance for at prøve speedwaybanen i Munkebo af, og denne gang er det Slangerup, der udfordrer.

Slangerup er kommet skidt fra start i Dansk Metal speedway League. Først tabte de på hjemmebane til Fjelsted, og fredag måtte de se sig slået på udebane i Holstebro. Derfor er holdleder Lars Munkedal også meget opsat på, at få en sejr med hjem fra Munkebo.

– Det er vigtigt for os at få en sejr, før toget kører helt fra os. Og jeg tror bestemt også, det kan lade sig gøre. Ofte handler det om de små marginaler, og de har ikke været på vores side i de første to løb, men det håber jeg, de kommer nu, udtaler Lars Munkedal, der dog ikke lægger skjul på, at det kan være svært at slå Munkebo.

– Munkebo har et spændende hold, så selvfølgelig bliver det kanon svært, men vi må bare gøre alt, hvad vi kan, mener Lars Munkedal, der har valgt at give Leon Madsen, Kenneth K. Hansen og Mikkel Michelsen endnu en chance for at bevise, at de kan hive en sejr i land.

– Det har jeg gjort, fordi de egentlig har kørt udmærket. Vi har manglet lidt i starterne, men derudover har de kørt fint, så jeg tror på, de kan gøre det.

Godt tidspunkt at møde Slangerup
Munkebos holdleder, Janus Millard, ser frem til dysten mod Slangerup onsdag aften.

– Jeg tror det er et godt tidspunkt at møde Slangerup på. Normalt kører vi ret lige op med Slangerup, men i år har vi et hold, der er bedre end nogensinde før, så jeg tror helt sikkert, vi vinder, siger Janus Millard, der har valgt holdet nøje ud.

– Vi har et meget stærkt hold – især i Munkebo. Så Slangerup skal virkelig køre stærkt, hvis de vil hamle op med os.

Løbet afvikles på Munkebo Speedway Center onsdag den 13. maj og begynder kl. 18.30

Munkebo
1. Kenni Larsen
2. Lasse Bjerre
3. Timo Lahti
4. Anders Thomsen
5. Jesper Scharff

Holdleder
Janus Millard

Slangerup
1. Leon Madsen
2. Kenneth K. Hansen
3. Mikkel Michelsen
4. Jesper Søgaard
5. Simon Nielsen

Holdleder
Lars Munkedal

Holstebro er favoritter i fredagens match mod Slangerup

Bjarne Pedersen og Leo Madsen

De to holds A-kørere Bjarne Pedersen og Leon Madsen, foto: John Bo Jensen

 

Fredag gæster Slangerup Holstebro, og der er lagt op til en spændende match. Holstebro har dog ry for at være stærke på hjemmebane, og er derfor favoritter til at tage sejren fredag aften.

 

Holstebro har allerede et nederlag i bagagen, når de fredag tager mod Slangerup, men det forhindrer dem ikke i at tage favoritrollen forud for dette løb.

Vi har statistikken på vores side. Vi har vundet de sidste 7 gange, vi har mødt Slangerup på hjemmebane, så det agter vi også at gøre igen, fortæller holdleder for Holstebro, Svend Jacobsen.

Han har valgt at lade det hold, der i sidste uge tabte til Holsted, få en ny chance.

- Jeg stiller med samme hold, fordi jeg tror på, at de kan gøre det bedre, end de gjorde det i Holsted, og det skal de have en chance for at bevise, lyder det fra Svend Jacobsen.

En tæt match venter

Slangerups holdleder, Lars Munkedal, er sikker på, der venter en svær opgave forude, men han er også sikker på, at holdet fra Slangerup har en chance for at bryde Holstros stime af hjemmebanesejre.

- Jeg anerkender, at vores statistik i Holstebro ikke er alt for god, men vi gør hvad vi kan. Det bliver helt sikkert tæt, så jeg tror det kan gå begge veje, siger Lars Munkedal.

Løbet finder sted på Holstebro Speedway Bane fredag den 8. maj klokken 18.00

 

Hjemmehold

1. Bjarne Pedersen
2. Jesper B. Monberg
3. Andrely Karpow
4. Thomas Jørgensen
5. Mikkel Brøndum Andersen

Holdleder Svend Jacobsen

Slangerup

1.   Leon Madsen
2.   Kenneth Hansen
3.   Mikkel Michelsen
4.   Kenny Nissen
5.   Simon Selch

Holdleder: Lars Munkedal

Kildemand i en klasse for sig

kildemand hougaard

Onsdag aften besøgte kørerne fra Fjelsted Slangerup Speedway Center, og der var på forhånd lagt op til en ligeværdig dyst. En kører skilte sig dog ud fra mængden. Fjelsted's Peter Kildemand var nemlig i en klasse for sig selv, og det var en af grundene til, at Fjelsted vandt årets første udebaneløb i Dansk Metal Speedway League

Slangerup er kendt for at være stærke på hjemmebane, men denne onsdag aften måtte holdet se sig slået af Fjelsted, der med Peter Kildemand i spidsen leverede en flot præstation på udebane.

– Der blev vist rigtig meget godt speedway. Der blev kæmpet for tingene og publikum har bestemt fået noget for deres penge. Men når det er sagt, så ville vi selvfølgelig gerne have vundet, fastslår Lars Munkedal, der er holdleder for Slangerup.

– I dag tabte vi til et bedre hold. Peter Kildemand var flyvende, og han var en stor del af Fjelsteds sejr. Vi kom skidt fra start og var bagud med otte point efter de første tre heat. Det er fint, at vi fik det kørt ind igen, men vi var ikke gode nok til at slå Fjelsted i dag, konstaterer Lars Munkedal, der dog ikke er bekymret for resten af sæsonen.

– Vi skal bare op på hesten igen – og så skal vi se fremad. Der venter en lang sæson forude, og vi skal nok komme tilbage, lover han.

Også Fjelsteds holdleder, Morten Svendsen, giver Peter Kildemand, en stor del af æren for aftenens sejr.

– Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har set en kører være så dominerende, som Peter var i aften. Han var i en klasse helt for sig selv. Og når man har en A-kører, der leverer sådan en præstation, så er det pludselig muligt at vinde – også i Slangerup, udtaler Morten Svendsen, der dog også har ros til det øvrige mandskab.

– Jeg havde to B-kørere, der hele tiden bød ind og lavede point, og så havde jeg en debutant, der lige skulle have nerverne rystet af sig, men som fik de point, man kunne forvente, så jeg er faktisk rigtig godt tilfreds.

Slangerup: 41 point

1. Leon Madsen 12+2 point
2. Kenneth Hansen 11+1 point
3. Mikkel Michelsen 8+1 point
4. Jesper Søgaard 6 point
5. Simon Nielsen 4 point

Holdleder
Lars Munkedal

Fjelsted: 43 point

1. Peter Kildemand 17+1 point
2. Ulrich Østergaard 11+1 point
3. Patrick Hougaard 10+1 point
4. Nicki Barrett 3 point
5. Patrick Hansen 2 point

Holdleder
Morten Svendsen

Tilskuertal
1171

Dagens fighter
Mikkel Michelsen

SLANGERUP SATSER SJÆLLANDSK

banen

Kravet er en sejr i åbningsmatchen onsdag den 6. maj, mod fynske Fjelsted, der bl.a møder frem med Grand Prix reserven Peter Kildemand.

Af Ib Søby
Holdleder Lars Munkedal er ikke kendt for at foretage store og vilde satsninger. Han vil hellere opbygge stabilitet og forhøje holdets samlede bundniveau. Derfor var der ikke nogen store overraskelser, da årets Superliga trup blev præsenteret foran 45-50 sponsorer, fans og presse på et såkaldt Press & Practice møde onsdag eftermiddag på Slangerup Speedway Center, hvor kørerene også testede motorcykler og baneforhold.


- Vi skal altså være blandt de fire bedste hold og kører med i Superfinalen til september. Allerhelst vinde serien og få finalen i Slangerup, men finaledeltagelse og medalje-striden er et must, for os i år, sagde Lars Munkedal under præsentationen.
Sidste år lagde holdet ud med to hjemmebanesejre, men formåede siden at tabe samtlige udebaneløb, hvilket i sidste ende rakte til en 6. plads og det er bestemt ikke hverdagskost for den nordsjællandske klub, der har fem mesterskaber og en bunke sølv og bronzemedaljer i skabet.
- Undskyld klicheen, men det er altså de små marginaler som er afgørende og dem havde vi ikke på vor side i 2014. Blot en eller to udebanesejre, havde rakt til finalen. Den fejl vil jeg ikke se i år og vi har, i maj, to hjemmematcher og tre på udebane, så allerede om en måned skal vi ligge i toppen af tabellen, sagde Lars Munkedal.


For første gang i nyere tid er der tale om, at et næsten rent sjællandsk hold tager kampen op mod de jyske og fynske klubber. Den tidligere landsholds og Grand Prix kører Leon Madsen er født i Vejle og den amerikanske 3. dobbelte verdensmester Greg Hancock i Los Angeles, men resten af grundstammen er opfostret i sjællandske klubber og man skal nærmest tilbage til 1950érne for at finde en lignende situation. Det skal ses som frugten af det store og ulønnede talentarbejde som udføres dagligt i klubber som Slangerup og Glumsø.
- Det har altid været en drøm, at kunne forstærke sjællandsk speedway og i de kommende år vil flere talenter blomstrer op og vi vil for alvor kunne udfordrer den jyske dominans, håber Lars Munkedal.

Slangerup 2015.
Leon Madsen, 27 år, Vejle, kører også i Gdansk og Vetlanda.
Greg Hancock, 44 år, Los Angeles, 3x verdensmester, Tarnow og Piraterna.
Mikkel Michelsen, 20 år, Nykøbing Sjælland, 2x U21 Hold VM, U21 DM, Ostrow, Leicester og Eskilstuna.
Kenneth Hansen, 27 år, Ballerup, 80 ccm VM 2003, Workington og Krakow.
Kenni Nissen, 21 år, Tisvildeleje, pt kun Slangerup.
Jesper Søgaard, 26 år, Næstved, kører også i Mariestad og Bydgoszcz.
Simon Nielsen, 24 år, Sorø, kører også i Newcastle.
Simon Selch, 19 år, Ølstykke, kører også 1. division for Slangerup.
Hertil kommer aftaler med Robin Törnqvist, Sverige, Rohan Thungate, Australien og Tomasz Gapinski, Polen.

msl logoStillingen, resultater, Live updates og mm.

Bestil et VIP arrangement til næste MSL match.

 

En oplagt mulighed for at underholde
kunder, leverandører, familie
og alle andre der holder af motorsport 

 

Se mere om VIP arrangementer her

MSL Stillingen 2019

M = Matcher
MP = Match Point
P = Point incl. Bonus 

  M MP P
Holsted 10 18 23
Slangerup 10 13 16
Esbjerg 10 10 13
Reg. Varde 10 08 11
Fjelsted 10 09 10
Grindsted 10 02 02
Slutstilling efter grundserien
Fjelsted vandt finalen i Slangerup, foran Esbjerg og Holsted.   

 

 

 

Rottehullet

Cafeteria på Slangerup Speedway Center

Serverer under træning pølser, is og lignende.

Ved MSL og andre store publikumsløb er der også lækker mad fra grillen

 

EliteSmiley

Kontrolrapport