Region Varde tror på udebanesejr i Slangerup

dslmatch1maj2013

Region Varde Elitesport tager onsdag aften turen til Slangerup, og Region Vardes holdleder, Steven Andersen, er sikker på, at jyderne vender hjem med en udebanesejr i bagagen.

Onsdag den 24. juni tager holdet fra Region Varde turen til Sjælland for at besøge Slangerup, der har haft en svær start på sæsonen. Og Slangerups manglende resultater, får Region Vardes holdleder til at tro på en udebanesejr til Region Varde.

- Vi har et rigtig godt hold, og jeg er rimelig sikker på, at Slangerup skal stå tidligt op, hvis de skal tage den sejr. Jeg har en bund, der ikke er til at kimse af og en top der kører rigtig stærkt, så vi har gode chancer, vurderer Steven Andersen forud for onsdagens match.

 

Sidste chance for Slangerup

Slangerup har dog ingen intentioner om at forære sejren væk. Ifølge holdleder Lars Munkedal, er det nemlig ved at være sidste udkald, hvis Slangerup vil være med i toppen.

- Det er et must, at vi vinder over Region Varde og får bonuspoint, ellers kan jeg ikke længere se, vi har en chance for at nå slutspillet, udtaler han.

Løbet afvikles på Slangerup Speedway Center onsdag den 24. juni kl. 18.30

Slangerup

1. Krzysztof Buczkowski
2. Kenneth Hansen
3. Mikkel Michelsen
4. Simon Nielsen
5. Kenni Nissen

Holdleder: Lars Munkedal

Region Varde

1. Jason Doyle
2. Sam Marster
3. Joonas kylmakorpi
4. Jonas B. Andersen
5. Tobias Thomsen

Holdleder: Steven Andersen

Grindsted sejrede over Slangerup i Grindsted

dsl logo2015

Både Grindsted og Slangerup er kommet rigtig skidt fra start i dette års udgave af Dansk Metal Speedway League, men onsdag aften satte Grindsted en snæver sejr over Slangerup ind på kontoen.

- Det var et rigtig godt løb. Det er fantastisk at se holdet arbejde sammen, som de gjorde i dag, fortæller Grindsteds holdleder, Johnny Hvidtfeldt, der glæder sig over hjemmebanesejren.

- En sejr er en sejr, og det giver selvfølgelig en lille forløsning. Det var en spændende dyst, der først blev afgjort i sidste heat, så jeg er selvfølgelig glad for, at den faldt ud til vores fordel.

Slangerups holdleder, Lars Munkedal tager nederlaget med oprejst pande.

- De sidste to udematcher har været tætte, så vi er på vej den rigtige vej. Og det er muligt, vi var heldige, da vi vandt over Holsted, men en sejr er en sejr. Og denne måned skal nok byde på flere Slangerupsejre, det er jeg sikker på.

Slangerup stillede uden A-kører til matchen i Grindsted, og det mener Lars Munkedal gjorde en forskel.

- Havde vi haft en A-kører med i dag, så tror jeg det havde set anderledes ud. Men på onsdag i retur matchen i Slangerup er vi klar med en A-kører igen – og så må vi se, hvordan det går, lyder det fra Lars Munkedal.

Grindsted 43 point

1. Krystian Pieszczek 15 point
2. Johannes Kikkenborg 9+1 point
3. Michael Jepsen Jensen 12+4 point
4. Danian Dabrowski 3+1 point
5. Emil Grøndal 4 point

Holdleder: Johnny Hvidtfeldt

Slangerup 40 point

1. Mikkel Michelsen 15 point
2. Norbert Kosciusch 10+2 point
3. Kenneth K Hansen 9 point
4. Kenni Nissen 3 point
5. Andreas Lyager 3+1 point

Holdleder: Lars Munkedal

Dagens fighter: Emil Grøndal

Tilskuertal: 1024

Grindsted og Slangerup mødes i intens bundmatch

dsl logo2015

Både Grindsted Speedwayklub og DSL Slangerup er kommet rigtig skidt fra start i dette års udgave af Dansk Metal Speedway League. På onsdag støder de to bundhold sammen på Grindsteds hjemmebane, og de to holdledere er rørende enige om, at netop denne match kommer til at få afgørende betydning for resten af sæsonen.

- Holdet, der taber på onsdag, får det enormt svært resten af året. Hvis vi skal nå at være med, hvor det er sjovt, så skal vi slå til nu, fastslår Grindsteds holdleder
Johnny Hvidtfeldt.

DSL Slangerup har netop høstet sæsonens første sejr på hjemmebane over Holsted, og det har givet holdleder Lars Munkedal blod på tanden.

- Onsdag bliver det en nøglematch i bunden af ligaen. Det er to mandskaber med problemer, der mødes, og det er ganske afgørende, hvem der vinder. Derfor vil vi selvfølgelig også gøre vores bedste for at tage sejren, lyder det fra Lars Munkedal.

Han har valgt at give Andreas Lyager chancen som D-kører.

- Andreas har tidligere kørt for Grindsted, så jeg håber, det kan vendes til vores fordel.

På grund af VM for hold, der afvikles torsdag og lørdag, har Lars Munkedal dog haft svært ved at skaffe en A-kører til holdet.

- Alternativt kommer vi med tre B-kørere, men den sidste plads er ikke endeligt besat endnu, forklarer han.

Også Johnny Hvidtfeldt har haft lidt svært ved at stille et hold på fem mand.

- Jeg har stadig lidt udfordringer på den front, men jeg stiller med det stærkeste hold, jeg kan. Og jeg forventer, vi vinder, slutter han.

Løbet afvikles på Grindsted Speedway Klub den 10. juni kl. 18.30

Hvordan går det de tre kørere fra onsdagens dramatiske match

redkryds

Onsdagens match mod Holsted blev desværre ramt af et par uheld.

Allerede i 1. heat sving 2 røg tre mand ned. Nicki Petersen slap forholdvis uskadt og kunne forsætte dagens match. Slangerups Leon Madsen måtte en tur på hospitalet, hvor han overnattede til observersation da han havde pådraget sig en hjernerystelse, værre var det for Holsteds Nicolai Klindt, som brækkede både et skulderblad og et kraveben. Nicolai Klindt forventes at være tilbage på banerne om 4 til 6 uger.

I andet heat var det Holsteds Rasmus Jensen "Rasser", som efter et solo styrt fik start forbud og måtte en tur på hospitalet, heldigvis ikke noget brækket, men Rasser blev på hospitalet natten over til observation.

Rigtig god bedring til alle tre.

Slangerup vandt dramatisk opgør mod Holsted

ambulancer

Onsdag aften bød på en dramatisk match, da Holsted Tigers besøgte DSL Slangerup. Ikke mindre end tre kørere måtte forbi hospitalet før aftenen endte med en snæver sejr til Slangerup.

Allerede efter tre heat var tre kørere udgået med skader, da Holsted besøgte Slangerup onsdag aften, hvilket ikke gjorde matchen mindre spændende.

- Banens beskaffenhed var efter flere dages regnvejr langt fra ideel. Der var for mange styrt, og vi var så uheldige at både Klindt og Ramus blev skadet, så vi måtte køre resten af matchen med kun tre kørere, fortæller Holsteds holdleder Thomas Baastrup.

- De tre sidste præsterede til gengæld rigtig godt. De kørte 40 point hjem, og det var virkelig flot. Det var bare ikke helt nok til at slå Slangerup i dag, lyder det fra Thomas Baastrup.

Forbandelsen er brudt

I Slangerup glæder de sig til gengæld over den første sejr i rigtig lang tid.

- En sejr er en sejr, og jeg er rigtig glad for, at vi vandt. Men der udover er der ikke så meget, jeg kan tage med fra i dag. Leon Madsen og Holsteds Nicolai Klindt blev begge skadet allerede i første heat, og det er selvfølgelig ikke optimalt, udtaler Lars Munkedal, holdleder for Slangerup, der dog håber, at aftenens sejr var den første i en stime.

DSL Slangerup 45 point

1. Leon Madsen 0 point
2. Kenneth Hansen 13 point
3. Mikkel Michelsen 16 point
4. Simon Nielsen 7+2 point
5. Jesper Søgaard 9+1 point

Holdleder: Lars Munkedal

Holsted Tigers 40 point

1. Nicki Pedersen 20 point
2. Nicolai Klindt 0 point
3. Rasmus Jensen 0 point
4. Kasper Lykke Nielsen 13+3 point
5. Martin Steen Hansen 7 point

Holdleder: Thomas Baastrup

msl logoStillingen, resultater, Live updates og mm.

Bestil et VIP arrangement til næste MSL match.

 

En oplagt mulighed for at underholde
kunder, leverandører, familie
og alle andre der holder af motorsport 

 

Se mere om VIP arrangementer her

MSL Stillingen 2019

M = Matcher
MP = Match Point
P = Point incl. Bonus 

  M MP P
Holsted 10 18 23
Slangerup 10 13 16
Esbjerg 10 10 13
Reg. Varde 10 08 11
Fjelsted 10 09 10
Grindsted 10 02 02
Slutstilling efter grundserien
Fjelsted vandt finalen i Slangerup, foran Esbjerg og Holsted.   

 

 

 

Rottehullet

Cafeteria på Slangerup Speedway Center

Serverer under træning pølser, is og lignende.

Ved MSL og andre store publikumsløb er der også lækker mad fra grillen

 

EliteSmiley

Kontrolrapport