Slangerup Speedway Klubs baggrund og historie

Efter nogle år, hvor en lille gruppe speedwaykørere med Børge O. Christiansen i spidsen, havde kørt speedway på flere forskellige jordarealer i Slangerup og omegn, blev der i påsken 1967 etableret aftale om leje af jorden, hvor den nuværende Speedwaybane er placeret. Kørene gik straks i gang. For egen regning og venners hjælp fik de etableret en egentlig speedwaybane og efter et års tid blev der dannet det første konsortium bestående af ca. 15 kørere.

Men grundlaget for klubben stammer helt tilbage fra Frederiksborg Amts Motorklub (FAM) som blev stiftet den 14. August 1929. Den første formand var grosserer Carl Suhr. Klubbens største interesseområde var landevejen, men det blev stoppet af Motorloven af juli 1932, der forbød den slags løb. Medstifter af klubben og formand fra 1938 til 1950 var fabrikant Niels Kristian Petersen (1896 – 1979), der selv fra 1919 havde kørt mange motorløb, og siden deltaget aktivt i organisationsarbejdet indenfor motorsporten. Han afsluttede sin karriere som præsident for Danmarks Motor Union.

FAM var aktiv i flere former for motorcykelløb og automobilløb. I speedway var klubbens største aktivitet fra 1954 til 1985 løbene på Selskov Stadion i Hillerød. Klubben var flere gange arrangør af Guldbarreløbet på Charlottenlund travbane fra 1959 til 1976 og en enkelt gang på Selskov i 1977 og var desuden medarrangør i det Guldbarreløb, som boksepromotor Mogens Palle i 1983 fik arrangeret på Charlottenlund.
Isløb på Frederiksborg Slotssø er det også blevet til.

På Selskov var nogle af tidens bedste nationale og internationale speedwayløb en flot facade for klubben. Men bag facaden lurede problemerne. FAM havde mange kørere i de hjemlige turneringer. Enkelte turneringsmatcher blev kørt på Selskov, men der var ikke køretid nok til rådighed der. Behovet for mere træningstid var påtrængende.

Løsningen var anlæggelsen af en træningsbane ved Slangerup i et fugtigt område tæt ved Græse Å. Den blev åbnet tidligt i 70-erne og blev fra 1976 hjemmebane for FAM’s turneringshold Kulsvierne, Drabanterne og Skovtroldene. Banen havde, som flere andre af tidens baner i Danmark, en barriere stablet af gamle bildæk. Senere blev der rejst en barriere af træplanker, og det allernyeste er et fjedrende sikkerhedshegn.

Allerede dengang blev banen brugt til afvikling af Frederiksborg Amts Motorklubs speedwayturneringer hvor igennem kørerne var tilsluttet Danmark Motor Union.

I 1974 blev Slangerup Gård og dermed speedwaybanen overtaget af Slangerup kommune og der blev etableret en ny lejekontrakt mellem konsortiet, FAM og Slangerup kommune.

Gradvis blev banen forbedret, der blev sat plankeværk omkring, der blev etableret elforsyning, bygget et klubhus, dommertårn m.v. Alle disse tiltag i takt med at kørerne opnåede flotte resultater i den danske speedwayturnering og medvirkede til at gøre Slangerup kendt over det ganske land.

Danmarks Motor Union varslede nu med noget nyt, nemlig 80cc speedway og det deraf følgende ungdomsarbejde. I 1977 blev så 80cc banen indviet og vi opnåede også her at blive blandt landets bedste. Som årene gik og kørere og venner ved sponsors hjælp, opretholder driften blev der større grobund for en egentlig Speedway klub, denne kom til at se dagens lys ved en stiftende generalforsamling så sent som november 1988.  Slangerup Speedway Klub blev så selvstændigt medlem af Danmarks Motor Union i december 1990.

I 2014 udskiltes så Slangerup Speedway APS, som driver de kommercielle løb på banen. Ud over liga løbene har der allerede været kørt U21 VM finale, Danmarksmesterskab og SGP kvartfinale.

 

 

msl logoStillingen, resultater, Live updates og mm.

Bestil et VIP arrangement til næste MSL match.

 

En oplagt mulighed for at underholde
kunder, leverandører, familie
og alle andre der holder af motorsport 

 

Se mere om VIP arrangementer her

MSL Stillingen 2018

M = Matcher
MP = Match Point
P = Point incl. Bonus 

  M MP P
Fjelsted  02 03 04
Reg. Varde 03  04  05 
Slangerup 02 02 02
Holsted 02 02 02
Esbjerg  03 00 00
Holstebro  02 01  01 
Grindsted 02 04 04
     

Rækkefølgen indikerer resultatet fra 2017

 

 

Rottehullet

Cafeteria på Slangerup Speedway Center

Serverer under træning pølser, is og lignende.

Ved MSL og andre store publikumsløb er der også lækker mad fra grillen

 

EliteSmiley

Kontrolrapport